Julehilsen 2017

Julehilsen fra Kong Knuds Vej er lige ved at blive til en tradition. Så derfor må vi til tastaturet igen. Her kommer så en sammen kogt beretning af året der snart er fortid.

Vi siger af hjertet tak for alle julehilsner, breve og kort som vi har fået fysiske som elektroniske.

I år har der ulykkeligvis været ikke mindre end 2 dødsfald i familien. Arbejdet med at tømme 2 hjem, medførte en del arbejde som har lagt beslag på en del tid i det forgangne år.

Som skrevet i julehilsen 2016, skulle både Nanna og Christian have ny adresse i år. Så 2 x flytning er det også blevet til i år.

  1. flytning var Nanna som er flyttet i egen lejlighed i Aarhus. Så der var ikke så lidt der skulle bæres ned og op igen. Herefter er der jo en masse ting der skulle hænges op, samles og indkøbes i IKEA.
  2.  flytning var Christian som er flyttet ind på et kollegieværelse. Christian har ikke fået samlet så meget endnu, så flytningen gik forholdsvis hurtigt. Ligeså er kollegiet udstyret med elevator, hvilket gjorde strabadserne med flyttekasser og møbler mere human. Kollegieværelset er på 4. sal.

Nu går der forhåbentlig lang tid inden vi skal igang med flytteriet igen.

Ferien blev dette år afholdt på Kong Knuds Vej. Planen var egentlig en tur til Fur med campingvognen, men vejrudsigterne var mildest talt forfærdelig, så campingvognen blev stående i sit vinter hi. Fur blev dog besøgt sammen med Finn & Kirsten på en 1 dags tur, hvor vejret var smukt. Nationalpark Thy og Cold Hawaii (Klitmøller) blev også besigtiget. Ellers bestod ferien af små gøremål som der jo altid er nogle af på ejendommen. Nanna derimod, smuttede lige en tur til Thailand og Vietnam sammen med en veninde. Christian er ikke så udfarende, han forblev i Aarhus på Casa Kollegieværelse og var også hjemme i gode gamle Aars.

Som før nævnt har vejret sommeren 2017 været mere til indendørs  end udendørs aktiviteter. Motorcyklen har derfor ej heller kørt så mange kilometer som den plejer. En tur til Fyn var ellers på tegnebrættet, men blev udsat og udsat flere gange, for til sidst at blive aflyst.

I år skulle Juleaften afholdes herhjemme,  Mette skulle dog først på arbejde fra kl. 7-13. Som de forrige år, blev juleaften afholdt sammen med Finn, Kirsten & Sarah. Menuen var den samme som de sidste mange år, intet nyt der. På gave fronten var der heller ikke nogen forandring, nemlig nok og måske formange. Træet mistede de nederste grene for at få plads til dem.

Nytårsaften skal igen afholdes sammen med gode venner, så intet nyt her heller. Dog med en lille forskel fra forrige år, Mette skal også arbejde nytårsaften.

Nå, men alt har en ende, og det var hvad vi har valgt skrive i julehilsen 2017. Vi vil hermed ønske alle en GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR.

Med venlig hilsen Kong Knuds Vej

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *