Julehilsen 2018

Så er tiden til den årlige julehilsen kommet og igen vil vi forsøge at samle op på årets begivenheder i vor familie.

Først vil vi sige tak for alle julekort, breve og hilsner vi har modtaget. Det gælder alle uanset i hvilken form de er modtaget.

Året er så småt ved at rinde ud, så her kommer et lille udsnit af hvad vi i familien Madsen har oplevet i 2018.

Vi har fået etableret ny indkørsel i Maj måned og er rigtig glade for det. Der blev i den forbindelse også ændret lidt på havens udseende. En jordvold blev fjernet og indkørslen blev bredere. Parkeringspladsen for enden af huset er også blevet større.

Torben & Mettes sommerferie blev i år en campingferie, så campingvognen måtte ud af sit vinter hi. Turen gik til Bunken Strand Camping lidt nord for Ålbæk. En dejlig campingplads som kan anbefales, hvis man er på disse kanter. Desværre kom der afbrændings forbud, så grillen blev i sin pap kasse. Men intet er så galt, at det ikke godt for noget andet. Vi spiste nok flere gange ude end vi plejer. Vejret var upåklagelig godt så Vandre Klitten, Skagen Festivalen og Cloostårnet blev besøgt.

Christian & Nanna tog på Interrail ferie sammen i år. Den startede dog ikke helt efter planen. De skulle rejse med Easyjet fra Kbh. til Paris, men Easyjet havde aflyst, så der måtte en overnatning hos en af Nannas venner til. Dagen efter kom de dog afsted med SAS. Afslutningen på Touren blev set på Champs-Elysees. Udover Paris blev også Zurich, Wien, Ljubljana, Bratislava, Pragh og Berlin besøgt.

Nanna bor stadig i Aarhus og er ansat hos Badgeland. Nytåraften sidste år blev ud/oplevet i Kaunas (Lithauen). Hendes arbejdsplads Badgeland er flyttet i nye lokaler, så der er blevet længere til arbejdet. Nanna har derfor anskaffet sig en el cykel til hjælpe hende derud.

Christian bor også Aarhus og studerer stadig. Han er i år blevet Bachelor i fysik og er nu startet på Kandidaten. Udfordringerne er ikke blevet mindre. Opgaver, hjemmearbejde og læsestof er stødt stigende, så han ved godt hvad tiden skal bruges til.

Juleaften blev i år afholdt på Kong Knuds Vej sammen med Nanna, Christian, Finn, Sarah, Kirsten og Asta. Mette trakterede os med and, brunede og hvide kartofler, og rødkål som hører en juleaftens menu til. Gaver hører jo også til denne aften, om gaverne var blevet mindre eller færre i år er uvist. Det blev derfor ikke nødvendigt at stamme træet op.

Nytårsaften skal i år holdes sammen med Jan & Britta, Bjarne & Joan, Kim & Vivi, Ole & Vini og Niels Jørgen.

Nå, men alt har en ende, og det var hvad vi har valgt at vælge at skrive i julehilsen 2018. Vi vil hermed ønske alle en GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR.

Med venlig hilsen Kong Knuds Vej

PS: Håber vi ses/høres ved derude i 2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *